Englespor

Alle skridt er vigtige

Englespor

Alle skridt er vigtige

Alle dine beslutninger,
overbevisninger og valg     
vil følge dig som fodspor
gennem resten af dit liv.  

Ethvert skridt du vælger at tage, giver dig mulighed for at fordybe dig i din egen sandhed, skabe balance og styrke din forbindelse til dig selv og universet.

Alle spor støtter dig i din personlige rejse, din spirituelle udvikling og skal bruges for at hjælpe dig med at leve i større harmoni.

Englespor er alle de steder, du vælger at gå. Alle de steder hvor du har valgt at sætte dine fodspor i livet, alle oplevelser du har været ude for, alle valg du har taget i dit liv indtil nu, og alle de veje du i fremtiden bliver præsenteret for, og vælger skal være dine veje. Det er alle de steder, du bliver følelsesmæssig påvirket og hvor du modtager spejl (hjælp), så du kan finde forståelsen af dig selv. Det er alle veje, du kommer til at gå, for at finde meningen med dit liv og dermed lærer kærligheden at kende i alle dens afskygninger.

For mig er det mest essentielle, vi kan gøre i vores liv at vælge de veje der giver os spejl, hvor vi kan samle inspiration til at se og forstå vores ubalancer. Det er der, vi finder vores egen sandhed, og det hjælper os til at opleve kærligheden i alle dens aspekter.

Uanset hvilken vej du vælger at følge, kan du bruge den til at leve din egen sandhed, finde forståelsen og lære kærligheden at kende. Du vil aldrig vælge en forkert vej. Hvis du på et tidspunkt tænker, at det ikke var det rigtige valg, du foretog, så husk, at der var noget information i dit valg, du havde brug for at få med. Der var noget på vejen, du skulle samle op. Der ligger en gave i alle de valg, vi foretager på livets landevej.

Scroll to Top